Hvad skal du gøre før eksamen?
En fornuftig eksamensforberedelse består i at læse læst stof igennem. Det er naivt at tro, at man kan nå at læse pensum i forberedelsestiden! Det er desuden en god idé at organisere stoffet og dine noter (brug undervisningsbeskrivelsen), så det er nemt og overskueligt, når du sidder til forberedelse. Måske er det en fordel først at læse baggrundsstof i din grundbog, så du har et bedre overblik. Husk at downloade relevant materiale, analyseskemaer osv., da du ikke må gå på nettet under forberedelsen.
Når du læser, er det en god idé at læse, så du forbereder dig præcist til eksamenssituationen. Dvs. at du overvejer problemstillinger, skriver dem ned og forsøger at bruge baggrundsstof og kilder til at besvare problemerne. Brug selvfølgelig også, hvad vi har talt om i undervisningen. Du kan fx med noter forberede noget, du kan bruge i eksamenssituationen, fx en redegørelse, indledning, problemstillinger eller en perspektivering, fx til en konkret kilde.
Det kan være en god idé at organisere din tid, lav fx et skema med, hvad du vil læse til hver enkelt dag.
Hvad skal du gøre i forberedelsen?
Du skal opstille 2-3 relevante problemstillinger med udgangspunkt i det udleverede materiale. Brug, hvad I har arbejdet med i undervisningen og find inspiration fx i begyndelsen af kapitlerne i Verden før og efter 1914.
Du skal bruge kilderne – også som grundlag for problemstillingerne. Overvej, hvordan kilderne kan anvendes, og hvad de kan bruges til. Det er her vigtigt at gøre sig kildekritiske overvejelser, som også kan fremlægges til eksaminationen. Se Metode - www.kghistorie.dk. Brug alle kilder!
Overvej desuden, hvordan du kan inddrage det læste stof til uddybelse, baggrund, perspektivering og kontekst af det udleverede materiale.
Lav en disposition og noter til besvarelse af dine problemstillinger. Brug kilderne, citér og kommenter citaterne. Husk konklusion.
Du kan også bruge problemformuleringer, som du kender det fra fx SRP m.m. (dit oplæg må kun være ca. 7-10 min.):
Problemstilling(er)
Redegørelse (fx med inddragelse af læst stof)
Analyse af udleveret materiale (relevante citater og kildekritik)
Diskussion (med inddragelse og perspektivering fra læst stof)
Konklusion
Hvad skal du gøre til eksaminationen?
Da dit oplæg kun må vare i ca. 7-10 min. skal du være klar til at uddybe i samtalen, herunder uddybe analyse af kilderne, perspektiver osv. Du skal i dit oplæg præsentere problemstillingerne og den konklusion, du er nået frem til. Du skal også her præsentere kildekritiske overvejelser og fremlægge de vigtigste pointer vha. citater fra kilderne.
Hils pænt på censor og deltag så godt du kan i samtalen. Tag gerne initiativ; husk, at der skal to til en samtale. Vær desuden ikke bundet af noter. Hvis du går i stå, så skal vi nok hjælpe. Eksaminationen tager ca. 30 min. minus tid til at trække, hente elever og votere; dvs. reelt nok ca. 25 min.
Kriterierne for bedømmelsen kan du se i læreplanen under faglige mål: Historie-A-stx-august-2017 (10).pdf
Kildekritik (Metode - "KFKB" - www.kghistorie.dk)
K = Kildeidentifikation (overvejelser over, hvad det er for en kilde, og hvordan den er blevet til). Hvad er det? Hvem er forfatteren? Hvornår er den blevet til? Hvor er den blevet til? I hvilken situation og sammenhæng er kilden blevet til i?
F = Fortolkning (overvejelser over kildens mening). Hvad meddeler teksten, der er relevant for det overordnede spørgsmål? Forklar betydningen af de relevante tekststeder.
K = Kildekritik (kritiske overvejelser over, hvad kilden kan sige om den historiske virkelighed). Hvorfor blev teksten overhoved skrevet? Hvorfor blev den netop udformet sådan? Hvilket formål havde forfatteren med at skrive teksten? Hvis kilden er en beretning, skal I besvare om kilden er troværdig ved først og fremmest at analysere kildens tendens og formål.
B = Brugbarhedsvurdering (overvejelser over, om kilden kan bruges til at besvare spørgsmålet)