Det er vigtigt at fremhæve, at det ikke er metoden og dens begreber, som står centralt i analysen; det gør teksten og forståelsen af teksten. Derfor skal de nævnte punkter også opfattes som forslag til, hvad der kan være centralt at kigge på. Med andre ord det skal bruges, når det er relevant. Se også http://www.kghistorie.dk/82637991 

1.   En historisk undersøgelse begynder med, at historikeren stiller spørgsmålom fortidens menneskeliv. Historikeren er dog altid påvirket af forhåndsteorier. Hypotesedannelsen begynder samtidig med forskningsprocessen.

2.   En undersøgelse kræver en kildeorientering, hvor historikeren finder og afgrænser kildematerialet med udgangspunkt i det historikeren ønsker at undersøge.

·         Hvilke kilder kan benyttes til at besvare spørgsmålet?

3.   Kildeidentifikation . En forudsætning for at drage slutninger til virkeligheden er en identifikation af kilden og dens ophavssituation. Man skal fx finde ud af findested, beskæftige sig med kildens form og fastslå, om kilden er ægte. Om kilden er ægte, afhænger af, om den er, hvad den giver sig ud for. Kildeidentifikationen kan desuden indeholde en opdeling (klassifikation) af kilderne.

·       Hvad er det for en tekst?

·       Hvem er forfatteren?

·       Hvornår er den skrevet?

·       Hvor er den skrevet?

·       Hvorfor er den skrevet, dvs. hvad er anledningen dertil?

4.   Fortolkningen skal fastslå, hvad der bliver meddelt i teksten. Målet for tolkningen er forfatterens intenderede mening.

·       Fortolkningen forudsætter, at vi kan læse teksten, kan forstå ordene og kan forstå tekstens virkelighedsreferencer.

·       Hvem meddeler hvad til hvem i hvilken situation?

5.   Slutning fra frembringelse (levn) til virkeligheden indebærer at slutte fra den foreliggende tekst tilbage til den handling, der frembragte den. En tekst kan betragtes som en løsning på et problem, der var bestemt af en opgave og de omstændigheder, hvorunder den blev til. Løsningen er kendt – herfra må vi søge at slutte til den bagvedliggende intention.

·       Hvorfor blev teksten overhoved skrevet?

·       Hvorfor blev den netop udformet sådan?

·       Hvilket problem søger teksten at løse?

·       Hvilken intention havde forfatteren med at skrive teksten?

6.   En slutning fra beretning forudsætter, at teksten meddeler noget om et sagsforhold eller en begivenhed. En slutning fra beretning bygger på det teksten meddeler om. En slutning fra beretning kræver en troværdighedsvurdering, men det gør slutning fra frembringelse ikke.

•      Hvilken muligheder havde forfatteren til at skaffe sig viden om det, han meddeler?

•      Første- og andenhåndskilder.
•       Kildernes slægtsskab: Primære og sekundære kilder.

•        Havde han evnen til at forstå og viderebringe det, han erfarede?

o    Tidsafstanden

•        Havde han viljen til at gengive sin viden uforbeholdent? Har  teksten tendens?

o    Kildens indre konsistens, realkritik og sammenligning med andre tekster. 

o    Har forfatteren grund til at lyve eller farve begivenhederne? Bruger han fx  tillægsord, overdrivelser, eller ”glemmer” han vigtige ting?

·         I hvilken form er den originale meddelelse overleveret?

7.   En historisk teori er et svar (hypotese) på de spørgsmål historikeren stillede, som er blevet efterprøvet.

·         Er svaret holdbart ud fra kilderne?

·         Kan andet materiale give et andet svar?

Kilde: Bent Egaa Kristensen. Historisk metode. Gylling, 2007.

Kildekritik – light! Se også metode - "KFKB" http://www.kghistorie.dk/84660565. Her kan du også se et eksempel på en historisk analyse.