Kilder: Bent Egaa Kristensen, Historisk metode; DR Humanistisk videnskabsteori; wikipedia.
Karakteristisk for samfundsvidenskaben er modelbygning og anvendelsen
af teorier, der sigter mod at forklare lovmæssigheder. Samfundsvidenskaberne (erkendelse af det generelle) undersøger de menneskelige kollektiver – om samfund, grupper og deres egenskaber.
Sociologi, økonomi, politologi og organisationsteori regnes for samfundsvidenskaber, fordi de beskæftiger sig med mennesker på det kollektive niveau, ikke på det individuelle. De omtaler samfund, økonomiske klasser og andre
sociale grupper, samt sådanne overindividuelle størrelser som stater, institutioner, organisationer, politiske partier og lignende.
Metoder fra andre fag fungerer som forhåndsteorier om sammenhænge, der anvendes på det historiske stof :
• Økonomi
• International politik og statskundskab (ideologi)
• Antropologi og sociologi
•
Litteraturfagene Historie i flerfagligt samarbejde
Humaniora | Samfunds-videnskab | Naturvidenskab | |
Genstand | menneskeskabte betydningsbærende fænomener | menneskelig adfærd | naturlovene |
Metode | fortolkning/analyse | anvendelse af modeller (teorier) | anvendelse af matematiske modeller |
opstiller teorier som er | individualiserende | generaliserende | generaliserende |
mål er at | forstå | forklare | forklare |
Som humanistisk fag:
• materiale: Enkelte tekster, malerier, bygninger
• forhåndsteori: en opfattelse af den konkrete ophavssituation
• metode: fortolke for at forstå ophavsmandens intenderede mening
• fokus: en bestemt situation eller begivenhed
Som samfundsvidenskabeligt fag:
• materiale: flere tekster, genstande etc.
• forhåndsteori: en model (eks. økonomisk model = matematisk-statistisk),
• metode: forklare sammenhænge vha. generelle teoridannelser
• fokus: en udvikling eller en proces
For yderligere oplysninger om historiefagets identitet, teori og metode se Se http://www.emu.dk/modul/historiefagets-identitet-teori-og-metode