K = Kildeidentifikation
F = Fortolkning
K = Kildekritik
B = Brugbarhedsvurdering
K = Kildeidentifikation (overvejelser over, hvad det er for en kilde, og hvordan den er blevet til)
Hvad er det? Hvem er forfatteren? Hvornår er den blevet til? Hvor er den blevet til? I hvilken situation og sammenhæng er kilden blevet til i?
På baggrund af disse spørgsmål skal du lave en klassifikation (inddeling) af kilder i kategorier, fx dagbogsnotater, dokumenter, breve, litteratur etc.
Fastslå dernæst, om der er kilder (eller dele af kilder), som er beretninger.
F = Fortolkning (overvejelser over kildens mening)
Hvad meddeler teksten, der er relevant for det overordnede spørgsmål?
Forklar betydningen af de relevante tekststeder.
K = Kildekritik (kritiske overvejelser over, hvad kilden kan sige om den historiske virkelighed)
Hvorfor blev teksten overhoved skrevet?
Hvorfor blev den netop udformet sådan?
Hvilket formål havde forfatteren med at skrive teksten?
Hvis kilden er en beretning, skal I besvare om kilden er troværdig ved først og fremmest at analysere kildens tendens og formål.
B = Brugbarhedsvurdering (overvejelser over, om kilden kan bruges til at besvare spørgsmålet)
Brugbarhedsvurdering er en vurdering af, om en kilde kan bruges til at besvare spørgsmålet.
Det er vigtigt at fremhæve, at det ikke er metoden og dens begreber, som står centralt i analysen; det gør teksten og forståelsen af teksten. Derfor skal de nævnte punkter også opfattes som forslag til, hvad der kan være centralt at kigge på. Med andre ord det skal bruges, når det er relevant.
Se også http://www.kghistorie.dk/82637991 & http://www.kghistorie.dk/page:97488C3E-7DC2-46F6-AE74-3EDBFB0C125F"82638000.html" style="padding: 0px; text-align: left; color: rgb(255, 255, 255); font-family: Roboto; font-size: 16px; letter-spacing: 0px; font-weight: normal; font-style: normal; text-decoration: underline solid rgb(255, 255, 255); text-shadow: none; text-transform: none; direction: ltr;" class="textnormal">http://www.kghistorie.dk/82638000 & http://www.kghistorie.dk/84660569
Kort eksempel på en analyse med udgangspunkt i KFKB (Metode - "KFKB" - www.kghistorie.dk):
Kilden er et uddrag af Poul Helgesens Skibbykrønike.[1] Poul Helgesen var en katolsk karmelitermunk, som formodentligt har nedskrevet sit værk i 1533-34, dvs. få år før fængslingen af de katolske biskopper i Danmark og den lutheranske reformation. Teksten blev ikke udgivet, men fundet i en mur i Skibby Kirke på Sjælland. En krønike er en historisk, kronologisk fremstilling af begivenheder. Skibbykrøniken handler om de religiøse stridigheder i 1520’erne og 1530’erne.
Kildeuddraget handler om Hans Tausens indtog i København. Året er 1529, hvor Frederik 1. reelt tillod lutheranere i Danmark: ”Kong Frederik helt havde kastet sig i Lutherriets Arme”. Poul Helgesen beskylder her direkte kongen for at valgt side i kampen mellem lutheranere og katolikker til fordel for lutheranerne. Samtidig fremhæver han, at dette ikke er til gavn for riget: ”bringe dette Rige til Fald”. Især er det Hans Tausen, som er et problem: ”Hans Tavssøn”… ”ved sin pestbringende Prædiken kunde føre denne Stad paa Afveje”. Tausen prædiker ifølge Helgesen i København og tidligere i Viborg med kongens tilladelse. Helgesen fremhæver, at denne prædiken er ”Ugudelig” og bringer befolkningen til ”utroligt Raseri og Vanvid” m.m. og kritiserer dermed lutheranerne, som tilmed omstyrter helgenbilleder og tilsviner den hellige nadver for at overgå andre lutheranske byer i ugudelighed; ugudelig skal her forstås som ikke-katolsk.
Kilden er stærkt præget af en tendens i beretningen om lutheranerne. Poul Helgesen kan meget tydeligt ikke lide dem. Han bruger meget kraftige udtryk som ”Ondskaben”, ”forbryderske”, ”Ugudelighed” og ”Vanvid” i beskrivelsen af lutheranerne og deres prædiken og handlinger. Lutheranismen er for Poul Helgesen en fjende, der skal bekæmpes med ord. Formålet med skriftet er derfor at vise og beskrive lutheranismen som noget ondt, man skal advare imod og bekæmpe. Det betyder, at troværdigheden ikke er god, selvom forfatteren er samtidig med de begivenheder, som han efter nogle år beskriver. Poul Helgesen kan have været vidne til begivenhederne, men skriftet skal ses som et partsindlæg og ikke en fordomsfri beskrivelse af den nye bevægelse. Det er værd at bemærke, at kongen, Frederik 1., kritiseres med et stærkt ord som ”kirkerøverske”. Krøniken blev aldrig udgivet, og det kan være en grund til, at han tør bringe denne kritik.
Skibbykrøniken er et eksempel på de meget stærke holdninger og følelser, som reformationstiden var udtryk for. Det var en presset katolsk munk, som så sig nødsaget til at reagere mod de nye religiøse strømninger med et kampskrift. Kilden viser samtidig, at der allerede i 1529 med kongens velsignelse var grobund for lutheranerne i de største byer i Danmark, hvor især Hans Tausen spillede en rolle. Kilden kan altså bedst bruges til at beskrive de katolskes situation og den kampsituation mod lutheranerne, de befandt sig i, da Frederik 1. tillod lutheranske prædikanter i de største danske byer.
Obs. Når hele KFKB er lavet, så må man gerne bytte rundt på bogstaverne i sin fremstilling. I nogle tilfælde giver det mening af bringe B frem.
[1] Uddrag af Poul Helgesens Skibbykrønike: om Hans Tausens ankomst til København i 1529 (danmarkshistorien.dk). Lokaliseret 06.05.2021. Følgende citater er fra samme side.